Om Auto-Blom Sønderborg

Uanset om du skal have repareret eller serviceret din personbil, varevogn, lastbil eller bus, så kan Auto-Blom klare opgaven. Vi reparerer og servicerer alle mærker, modeller, årgange og størrelser og vores mobilværksted får dig hurtigt videre, hvis du kører i stykker. Vi er fleksible og går gerne en ekstra meter eller to for at give dig den bedste kundeoplevelse. For hos Auto-Blom er vi rigtige mekanikere – og det har vi været i generationer!

Der er ikke noget værre, end når bilen kører i stykker, får en mærkelig lyd eller en lampe pludselig blinker faretruende i instrumentbrættet. Så ved du, at det betyder udgifter for dig.

Auto-Blom – en rigtig mekaniker

Hos Auto-Blom forstår vi så udmærket vores kunders afhængighed af, at deres transportmateriel altid er kørende. Derfor strækker vi os gerne, så vi kan reparere eller servicere bilen, varevognen, lastbilen eller bussen, når det passer jer. Vi kan finde en tid inden for 3 dage, hvis du ønsker det – og kan løse mere akutte problemer her og nu med vores døgnservice.

Vi er et topmoderne autoværksted med alt det nyeste inden for viden og testudstyr. Vores tilgang til arbejdet og den måde vi betjener vores kunder, er gammeldags og velafprøvet. Vi sætter en ære i at levere et ordentligt stykke håndværk, og finde den bedste og mest økonomiske løsning på din reparation. Det er nok derfor, vi tit kan løse problemer, som andre værksteder giver fortabt overfor.

Vi har også mulighed for at rykke ud, hvis du er kørt i stykker på ruten. Med vores mobilværksted har vi alt nødvendigt udstyr med til at reparere eller udbedre fejlen så godt, at du kan komme videre. Vi kan også reparere hydraulikslanger og foretage svejseopgaver på stedet.

Mekanikere i generationer

Den i dag lidt sjældne tilgang til vores fag skyldes, at vi har drevet mekanikerværksted i generationer. Tidligere var der også tilknyttet et savværk til firmaet, men siden 1996 har vi udelukkende specialiseret os i service og reparation af personbiler, varevogne, lastbiler og busser.

Det har vi gjort så godt, at flere af de store varevogns-, bus- og lastbilsforhandlere anbefaler os til akutreparationer, når du kører som erhvervsvognmand i det syd- og sønderjyske område.

Det har også betydet, at vi er vokset støt og roligt over de sidste 20 år. Således har vi siden 2003 haft et separat lastbils- og personbilsværksted, og i 2008 opdaterede og moderniserede vi vores administration og personalefaciliteter. I 2010 udvidede vi med en ny stor hal, der har givet os ekstra plads og mulighed for at være lagerførende i endnu flere reservedele.

Så skal du have repareret eller serviceret din bil, varevogn, bus eller lastbil i Syd- og Sønderjylland, så kontakt Auto-Blom og aftal tid! Eller ring når som helst 24/7 – så rykker vi ud og får dig hurtigt videre!

Sådan vil vi gerne huskes!

Har du brug for hjælp,
er vi hurtigt på pletten
- 24 TIMER I DØGNET

Service og reparation af
ALLE BILMÆRKER
- også inden for
garantiperioden

Højtuddannet personale
servicerer alle vognmærker
- STORE SOM SMÅ

BESTIL TID HOS OS NU
til et professionelt tjek
... vi har det rigtige udstyr


Tinggårdvej 3, Ragebøl
6400 Sønderborg
Telefon 74 48 70 07
info@autoblom.dk

CVR nr. 15478705